10 nye medlemmer til brancheorganisationen

10 nye medlemmer til brancheorganisationen


Af Kurt Asbjørn Johannesen

Ved årsskiftet valgte Danmarks Fiskehandleres brancheforening at lægge sekretariatet ind under Danske Slagtermestre, da vi har de samme udfordringer, som alle andre specialbutikker med bl.a. fødevarekontrol, sporbarhed, ansættelser og lignende.

Danmarks Fiskehandlere forening havde inviteret medlemmer og ikke medlemmer til regionsmøder rundt omkring i landet. I perioden 11. maj og indtil 1. juni har der været afholdt i alt 5 regionsmøder rundt omkring i landet. Det blev en stor succes for alle de fremmødte. Aftenerne igennem blev der diskuteret og udvekslet erfaringer og spurgt ind til de forskellige aktører, som var med på regionsmøderne.

Kathrine L. Christensen fra Fødevareafdelingen fortalte om den nye og nært forestående branchekode, herunder om håndteringen af fiskefarsen, listeria og mærkning.

Kathrine L. Christensen kom bl.a. også ind på de nye mærkningsregler, herunder færdigpakkede fødevarer og allergener. Der var stor spørgelyst og meningsudveksling omkring de nye sporbarhedsregler, og hvad de kunne komme til at betyde for vores branche. 

På nogle af møderne deltog Ole Helledi fra Sporbarhed.dk, som har været med til at sætte Sporbarhed.dk i søen (læs mere om dette på side 12). Der blev diskuteret livligt omkring sporbarhed og omkring de udfordringer, vores branche har lige nu.

Forsikringsaftaler og øvrige leverandøraftaler

FPR Forsikringsmægler deltog også på regionsmøderne. - Det er virkeligt dejligt, at vi kan komme vores medlemmer til gavn og spare dem for en hel del penge, udtaler Casper og Thomas fra Forsikringsmæglerne. Processen omkring forsikringer er, at først bliver nuværende forsikringer gennemgået, herefter giver FPR Forsikringsmægler et uforpligtende tilbud. Flere af de fiskehandlere, som hidtil har fået gennemgået deres forsikringer, sparede mellem 18 % og helt op til 30%. Nogle har fået nye forsikringer, og andre har fået bedre dækning eller sparet mange penge.

Der var stor interesse omkring fordelsbrochuren. I brochuren kan man orientere sig om fx indløsning af kreditkort, lønservice og emballage. Danmarks Fiskehandlere kan endvidere opnå store besparelser på el og på indkøb hos Dansk Caters selskaber, som fx AB og BC Catering. Statoil samt Q8 bliver allerede flittigt brugt med rabat på 100 øre på benzin og 120 øre på diesel. Via de mange gode aftaler, som fremgår af Danmarks Fiskehandleres fordelsbrochure, er det muligt at opnå besparelser og rabatter, det tjener medlemskontingentet hjem flere gange.

På regionsmøderne fik foreningen også op mod 10 nye medlemmer, arrangementerne var en stor succes, og vi gentager gerne. Det var rigtigt dejligt at se alle de fremmødte, og hvad vi kunne hjælpe dem med ude i deres forretninger. 

- Vi kommer gerne ud til et gratis serviceeftersyn i din forretning for at se, hvor mange penge, der kan spares, udtaler Kurt Asbjørn Johannesen, som er foreningens konsulent, både når det gælder besparelser, services samt aftaler m.m.

Tilbage

Accceptere cookies fra dette websted

Dette websted bruger cookies til at analysere din adfærd og forbedre din oplevelse på webstedet

Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge dine avancerede indstillinger, i din browser

Nej tak til cookies Kun funktionelle cookies Jeg accepterer alle cookies