Årets pinsefisk 2018

Årets pinsefisk 2018


Det blev Jomfruhummer, som blev valgt som Årets Pinsefisk her i 2018. Afstemningen sluttede fredag den 11. maj. kl. 12.00 og mandag den 14. maj blev Årets Pinsefisk offentliggjort.

Det blev Jomfruhummer, som blev valgt som Årets Pinsefisk her i 2018. Afstemningen sluttede fredag den 11. maj. kl. 12.00 og mandag den 14. maj blev Årets Pinsefisk offentliggjort.Efter fintælling af stemmerne endte det med en sejr til Jomfruhummer, der altså løb med flest stemmer skarpt forfulgt af Havkat. Årets vinderfisk blev afsløret og hyldet ved et stort anlagt arrangement i Torvehallerne tirsdag den 15. maj kl. 14.00, hvor Peter Fischer-Møller, biskop over Roskilde Stift, sammen med fiskehandlerne Tommy Raabo Fischer og Hans Hebo overrakte den ny minister for fiskeri Eva Kjer Hansen årets pinsefisk.

Afstemning på facebook

Markedsføringen af konkurrencen om årets pinsefisk forud for afgørelsen var en stor succes. På Danmarks Fiskehandleres facebook-side blev konkurrencen delt og fik rigtig mange ”likes”, men også mange fiskehandlere fulgte op på markedsføringen af konkurrencen. Danmarks Fiskehandlere havde i år udvalgt 5 forskellige fisk/skaldyr som kandidater til Årets Pinsefisk. De 5 kandidater var lange, jomfruhummer, skærising, sild og havkat. Forbrugerne kunne stemme på deres favoritfisk ved at skrive i kommentaren til afstemningen hvilken fisk, man syntes, skulle være Årets Pinsefisk. Blandt alle deltagere blev der trukket lod om tre heldige vindere, der alle fik tilsendt Årets Pinsefisk.

Grillet jumfruhummer

Fiskehandler i Hav Tommy Raabo Fischer anbefaler at grille jomfruhummer: - Lad hovedet være helt, flæk halen med en kniv og mariner den med olie, lidt hvidløg og urter. Læg den direkte på grill og grill den i skallen. Grunden til at man ikke piller den først, er at der sidder rigtig meget smag inde i skallen på den. Så idet man griller skallen og brænder skallen af på grillen, får man al smagen til at sætte sig i kødet. Så er det sommer, siger Tommy. Årets Pinsefisk er en af dansk kulturs nyere madtraditioner, der hylder forskellige danske sæsonfisk og glæden ved det fælles måltid. Ved alle højtider i Danmark er der spisetraditioner forbundet. Påsken har lammet, St. Bededag har varme hveder, julen har anden og nytåret har torsken. Pinsen havde imidlertid i mange år intet måltid, man forbandt den med. Det satte, nu afdøde, biskop over Roskilde Stift Jan Lindhardt sig således for at ændre. I 1999 kontaktede han Danmarks Fiskehandlere med idéen om at få danskerne til at spise fisk i pinsen. I 2000 blev Årets Pinsefisk kåret for første gang. I år kåres den for 19. år i træk. Sidste års ”Årets pinsefisk” blev i øvrigt Kulmulen.

OVERSIGT OVER ÅRETS PINSEFISK

2000 Ål

2001 Regnbueørred

2002 Rødspætte

2003 Knurhane

2004 Hornfisk

2005 Havkat

2006 Rødtunge

2007 Kuller

2008 Skagensrejen

2009 Rødspætte

2010 Blåmusling

2011 Kulmule

2012 Rødspætte

2013 Rødspætte

2014 Skærisingen

2015 Skagensrejen

2016 Jomfruhummer

2017 Kulmule

2018 Jomfruhummer

Tilbage

Accceptere cookies fra dette websted

Dette websted bruger cookies til at analysere din adfærd og forbedre din oplevelse på webstedet

Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge dine avancerede indstillinger, i din browser

Nej tak til cookies Kun funktionelle cookies Jeg accepterer alle cookies