Hvorfor accepterer vi, at vores roastbeef er kogt og ikke stegt? Hvorfor accepterer vi, at vores torskerogn består af tomatpuré, johannesbrødkernemel, vand, kartoffelmel, kartoffelfibre, rapsolie, carrageenan, og nå ja, noget torskerogn er der da også blevet plads til i pakken.

Men hvorfor er torskerogn ikke torskerogn? Hvorfor er det i orden at kalde noget, som i virkeligheden er en paté, et blandingsprodukt, for torskerogn? Torskerognen er en af vores lækreste og fineste råvarer fra de danske farvande. En udsøgt delikatesse, som vi kun kan få i frisk tilstand 2-3 måneder årligt. Netop derfor er det altid en stor fornøjelse som fiskehandler og en stor glæde for fiskehandlerkunderne, når det er tid til torskerogn. En sæsonbestemt råvare, som spreder glæde og øger danskernes lyst til at spisefisk. Hvad mere kan man ønske sig?

Roastbeef er en traditionel steg, der som det engelske navn fortæller os, skal steges. Et stykke lækkert, mørt kød, skåret af okseinderlår og behandlet med faglig stolthed og en høj grad af godt håndværk for at opnå den helt rigtige stegeskorpe og velsmag. Alligevel er det helt okay at koge stegen og pynte den med en sukkerbaseret ”stegeskorpe” for at få et sløjt kopiprodukt til at ligne den nægte vare. Et kopiprodukt fremstillet uden det samme høje faglige niveau og håndværksmæssige kunnen som originalen.

Hvorfor finder vi os i, at et produkt, der ikke tilnærmelsesvis når originalen til sokkeholderne, kalder sig det samme? Er det i virkeligheden ikke blot misbrug af et stolt navn? Er det ikke snart på tide, at vi får gjort op med den holdning til vores fødevarer og lader den faglige stolthed komme tilbage i højsædet i vores fødevareproduktion?