EU-reglerne for forbrugermærkning af fiskevarer og akvakulturprodukter blev ændret den 13. december 2014. De obligatoriske oplysninger omfatter bl.a. handelsbetegnelse og videnskabeligt navn (latin), produktionsmetode, fangstområde, fiskeredskab, om produktet er optøet osv. I forbindelse med de nye regler har EU-Kommissionen fået udarbejdet en håndbog. Håndbogen kan læses eller downloades fra nettet under „EU’s forbrugermærkning af fiskevarer“.
Dette betyder, at butikken SKAL SKILTE med følgende oplysninger over for forbrugeren:
Artens handelsbetegnelse, latinske navn, produktionsmetode og fangst eller opdrætsområde, anvendt fiskeredskabskategori, samt om produktet er optøet.
Den enkelte butik må selv om, hvordan denne information formidles, det kan f.eks. være som slide show, skilte eller med mærkning på de enkelte produkter.
De ekstra mærkningsregler med fangstområde osv. gælder for:
Man behøver altså ikke at oplyse de ekstra informationer for fisk/krebsdyr mm brugt som ingrediens fx marineret eller brugt i en fiskesalat.
Danmarks Fiskehandlere (DF) anbefaler brug af sporbarhedssystemet SIF (sporbarhed i fiskerisektoren) og sporbarhed.dk, som er et elektronisk system, hvor leverandøren af fisk har indberettede, hvor de har solgt fisken videre til. Hvorvidt den enkelte fiskehandler kan bruge systemet, afhænger på nuværende tidspunkt af, om dennes leverandør er villig til at indberette til SIF. Da stort set alle auktioner og samlecentraler i DK har modtaget støttekroner til systemet, kan den enkelte fiskehandler sagtens tillade sig at stille det som krav til deres leverandør. Mange fiskehandlere har dog fundet det svært, da de ikke føler, at de kan „spille tilstrækkeligt med musklerne“ over for den store leverandør. I de tilfælde arbejder Naturerhvervstyrelsen på at kontrollere, at leverandører, der har forpligtet sig til at benytte SIF, også vil gøre det. Dette har dog lange udsigter, og i mellemtiden er det den enkelte fiskehandlers ansvar at sørge for, at lovgivningen overholdes.
Ud over de obligatoriske oplysninger, der skal videregives til forbrugeren, skal fiskehandleren sikre sig at have modtaget følgende oplysninger i sine handelsdokumenter: