Ny butik til fiskehandleruddannelsen tager form

Ny butik til fiskehandleruddannelsen tager form


Takket være sponsorer er de grundlæggende fysiske rammer for en fiskebutik til undervisningsbrug nu på plads på Fiskeriskolen i Thyborøn.
Af Birthe Lyngsø

Men der er fortsat behov for økonomisk forstrækning, hvis skolens ambitioner om, at eleverne skal være med i den endelige indretning af butikken skal kunne realiseres, fastslår faglærer Esben Windfeld Lund.​ Det er 10. september og Fiskens Dag på Københavns Rådhusplads. I bageste hjørne af det store telt, som Thorsminde Fisk har slået op i dagens anledning, møder vi Esben Winfeld Lund fra Fiskeriskolen. Foran ham står en tæt kreds af tilskuere, som med beundring ser til, mens han med lethed flår stakkevis af friskfangede rødspætter. Alle her på pladsen slår et slag for de danske friske fisk, som vi jo godt vil have, der bliver spist mange flere af. Men vi ser også arrangementet som en oplagt mulighed for at fortælle om Fiskeriskolen og om vores uddannelser. Esben fortæller, at Fiskeriskolen takket være sponsorstøtte har kunnet få en fiskebutik og et tilhørende kølerum opført til undervisningsbrug. Det betyder, at eleverne til januar, når de begynder deres undervisningsforløb, vil have en ”råbutik” med køledisk, fliser og det helt basale. Vores ambition er så, at eleverne skal være aktivt med i indretningen af den endelige butik. Vi taler her om valg af belysning, skilte, vægdekorationer, materialer til salgsfremstød mm. For jeg mener, det er afgørende, at eleverne bliver inddraget og dermed motiveret til at udvikle deres faglighed fra denne fælles platform. Der er imidlertid den hage ved det, at finansieringen af denne sidste del af projektet ikke hænger sammen økonomisk. Derfor håber jeg meget på at få branchen og hele fiskeerhvervet i tale med henblik på ekstra sponsorstøtte, siger Esben, som tilføjer, at samtlige sponsorer bag projektet vil blive krediteret og være fast præsenteret med navn og logo på en søjle i midten af den nye fiskebutik til eleverne.

Forsidefoto: Ole Iversen

Tilbage

Accceptere cookies fra dette websted

Dette websted bruger cookies til at analysere din adfærd og forbedre din oplevelse på webstedet

Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge dine avancerede indstillinger, i din browser

Nej tak til cookies Kun funktionelle cookies Jeg accepterer alle cookies